(English below)

Kære kammerater, glædelig 1. maj

Vi kommer fra Forum for Fængselsafskaffelse. 

Mange af os, der er her i dag har oplevet politiets og retssystemets magt på vores egne kroppe og vores kammeraters. Måske især de sidste år, hvor aktivister har gjort modstand mod det igangværende folkemord på palæstinenserne som regeringen, og danske universiteter og virksomheder bidrager til. Modstanden er blevet mødt med knipler, politihunde, arrestationer og indespærringer, med overvågning og med sanktioner fra skoler og arbejdspladser.

Men stigningen i politikontrol, overvågning og straf rammer selvfølgelig langtfra kun aktivister. 

Straf er et værktøj – en hammer – politikerne rækker ud efter igen og igen.

Men straf er ikke en hammer der reparerer noget som helst. Straf bryder ned. Liv, mennesker, fællesskaber, familier.

Og dem som politikerne allerhelst vil straffe, dem som bliver hårdest ramt. Det er racegjorte personer, migranter og børn af migranter. Det er arbejdsløse, arbejdere og arbejderbørn.

Siden regeringen trådte til i 2022 har de lovet os en ny stor straffereform. Straffene skal være hårdere og længere – og regeringen har selv sagt at det ikke er vigtigt om det virker. Det vigtige er at der bliver straffet.

Mens reformen lader vente på sig har regeringen kørt på med planer for at udvide fængselssystemet og rekruttere fængselsvagter. For der sidder allerede for mange mennesker i fængsel til at systemet kan klare det.

Men vi vil ikke have flere fucking fængsler!

Samtidig kryber straffene også  ud af fængslerne og ind i menneskers hverdagsliv på nye og indgribende måder.

Det ser vi i den seneste i en uendelig række af racistiske og paranoide tryghedspakker

Her skriver regeringen om utryghedskabende adfærd og utryghedsskabende personer. De skriver om unge mænd fra socialt udsatte boligområder, og om kvinder der føler sig utrygge.

Hvad der i virkeligheden er det utrygge står ikke rigtig klart. Men de skriver blandt andet om unge der ”Hænger ud på stationer og bytorve og chikanerer andre.”

Og værktøjerne, der skal forhindre det, er mere tv-overvågning på stationer og boligområder, forhøjede bøder, forbud for nogle mod at opholde sig bestemte steder, forbud mod at komme i nattelivet, omvendte fodlænker, og indsættelse af såkaldte tryghedsvagter. 

Hvor utrygt er det egentlig, at nogle står på et fortov og råber lidt højt? Hvem skaber det tryghed for, at nogle ikke må bevæge sig frit og hænge ud offentligt? I hvert fald ikke de unge drenge og mænd, der hele tiden skal overveje, om deres “hængen ud” kan opfattes som utrygt af forbipasserende

Et andet lovforslag vil give PET lov til at masseindhente vores data fra internettet uden dommerkendelse. Alt den information, der bliver gemt, hver gang vi klikker ‘ja tak’ til cookies. Data, der har optaget, hvor vi har været, hvad vi har liket og hvad vi har købt.

Og de vil kunne masseindhente data fra alle offentlige myndigheder. Det gælder også dine sundhedsjournaler. Og det gælder også hvis du er fuldstændig irrelevant for efterforskningen.

Det betyder, at hver gang du taler med det offentlige, så taler du med politiet.

Al den her overvågning skal gøre det nemmere at straffe. For tryghedens skyld, selvfølgelig

Den tryghed de taler om. Den er klam og snagende. Den er racistisk og voldelig. Det den passer på er staten og dens grænser, virksomhederne og retten til ejendom og kapital.​​​​​​​

Derfor siger vi: Fuck jeres tryghed!

Ønsket om mere straf er ikke nyt, men lige nu spreder det sig med hæsblæsende fart i samfundet. Vi ser det ikke kun i retssystemet, men også på skoler, universiteter og på arbejdspladser.

Vi skal blive ved med at kæmpe imod. Vi skal blive ved med at komme med alternativer

Og det er ikke kun i institutionerne, at den straffende logik trives.

Også os der er her i dag, antifascister og venstreradikale, straffer hinanden. 

Selvom det ikke er det, de fleste af os tror på. Den verden vi ser for os er en, hvor vi støtter og beskytter hinanden, når nogle bliver skadet.

Det er en verden, hvor vi skaber modstandsdygtige fællesskaber, og for at gøre det, må vi øve os i at være i de uundgåelige konflikter, der opstår imellem mennesker. 

Vi gør det allerede. Vi har allerede redskaberne. Lad os blive ved med at øve os i det. Lad os blive ved med at yde omsorg, vise tillid og solidaritet.

Vi har brug for hinanden. Vi har ikke brug for straf eller overvågning. Det vi virkelig har brug for i kampen mod facismen, er hinanden.

Kæmpe stort tak til jer!

Tak for at lytte med og glædelig 1. maj.

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Dear Comrades.

We are from the Forum for Prison Abolition.

Many of us here today have experienced the power of the police and the justice system on our own bodies and on our comrades’. Perhaps especially in recent years, as activists have resisted the ongoing genocide of Palestinians, a genocide that the Government, Danish Universities, and companies contribute to. This resistance has been met with batons and police dogs, arrests and imprisonment, with surveillance, and sanctions from schools and workplaces.

But the increase in policing, surveillance, and punishment does not, of course, only affect activists.
Punishment is a tool, a hammer, that politicians reach for again and again. But punishment is not a hammer that repairs anything. Punishment breaks down lives, people, communities, families.

And those who politicians most eagerly want to punish, those who are hit the hardest, are racialized people, migrants, and children of migrants. They are the unemployed, workers, and working-class children.

Since the government took office in 2022, they have promised us a major new penal reform. Punishments are to be harsher and longer, and the government has said themselves that it doesn’t matter if it works. What matters is that people are punished.

While the reform is still pending, the government has pushed forward with plans to expand the prison system and recruit more prison guards. Because there are already too many people in prison for the system to cope.

But we don’t want any more fucking prisons!

At the same time, punishment is creeping out of prisons and into people’s everyday lives in new and invasive ways. We see this most recently in a seemingly endless series of racist and paranoid “safety packages.”

Here, the government talks about “unsafe behavior” and “unsafe individuals.” They talk about young men from socially disadvantaged housing areas, and about women who feel unsafe.
What is actually unsafe remains unclear. But they mention, for example, young people who “hang out at stations and town squares and harass others.”

And the tools to prevent this include more CCTV surveillance at stations and in housing areas, increased fines, location bans, nightlife bans, reversed ankle monitors (that alert if you are not where you’re supposed to be), and the deployment of so-called “safety guards.”

How unsafe is it really that some people are standing on a sidewalk talking loudly? Who does it create safety for, when others are not allowed to move freely and hang out in public? Certainly not the young boys and men who constantly have to consider whether their hanging out will be perceived as threatening by passersby.

Another bill would allow the intelligence service (PET) to mass-collect our internet data without a court order. All the information that is stored every time we click “accept cookies”, data that records where we’ve been, what we’ve liked, and what we’ve bought. They also want to mass-collect data from all public authorities. That includes your medical records. Even if you are completely irrelevant to the investigation.

That means that every time you talk to a public authority, you are talking to the police.
All of this surveillance is meant to make punishment easier. For safety’s sake, of course.

The kind of safety they’re talking about is gross and invasive. It’s racist and violent. What it really protects is the state and its borders, corporations, and the right to property and capital.

That’s why we say: Fuck your safety!

The desire for more punishment is not new, but right now it is spreading at breakneck speed through society. We see it not only in the justice system but also in schools, universities, and workplaces.
We must keep fighting back. We must continue to propose alternatives.

And it’s not only in institutions that the logic of punishment thrives. Even among us here today, anti-fascists and radical leftists, we punish each other. Even though that’s not what most of us believe in. The world we envision is one where we support and protect each other when someone is harmed.

It’s a world where we build resilient communities, and to do that, we must practice being in the inevitable conflicts that arise between people. We are already doing that. We already have the tools.
Let’s keep practicing. Let’s continue to offer care, to show trust and solidarity.

We need each other. We don’t need punishment or surveillance. What we really need in the fight against fascism is each other.